fbpx

LEGENDE LET PROGRAMMERING!

Et videokursus med en sjov og let tilgang til begynderprogrammering (fra ca. 8-13 år)

Det er slet ikke så svært at lave sine egne spil og computerprogrammer.
Men det er svært at komme i gang selv, hvis man ikke ved hvor man skal starte.

Kodelaboratoriet er et e-learning-system (videokursus) til børn mellem 8 og 13 år, som gerne vil lære at lave spil og programmer.
Mere end 80 minutters undervisningsvideo, og mulighed for hjælp undervejs.

Igennem disse undervisningsvideoer kommer du hurtigt fra start, og lærer at programmere mens du bygger dit eget computerspil.

Subscribe på Youtube!
Nu kan du også følge kodelaboratoriet på Youtube. Her dukker der hele tiden nye videoer op, med inspiration og vejledning til den skov af programmer som kan være svær at finde rundt i, når man vil i gang med at lave spil.

Kurset kan tages enten med en hurtig fremgangsmåde, eller med en mere grundig fremgangsmåde.
ideen er at børn lærer forskelligt, og det er derfor forskelligt om man helst vil forstå indholdet inden man starter på opgaven, eller bare lære det hen ad vejen.

Kurset er en introduktion til programmet og programmeringssproget Scratch.

Med grafisk design fra den danske anmelderroste tegneserietegner Palle Schmidt, giver kurset mulighed for at udvikle 2D-spil som også ser professionelle ud.

ras_kode_2

Kurset er skabt og tilrettelagtaf Rasmus Broe fra Grammafon -kreativ Computer.
Rasmus er uddannet lærer, og har siden 2012 udelukkende undervist i animation, lyddesign og begynderprogrammering.
Han leder nu virksomheden Grammafon -Kreativ Computer, og er idémand bag den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse LevAs Game Design.

Rasmus underviser i begynderprogrammering på flere skoler i København, har givet kurser for lærere og pædagoger ved Københavns Professionhøjskole og er tidligere afdelingsleder af Coding Pirates SVSH, en specialafdeling af den landsdækkende forening Coding Pirates.

FAQ:

  • Hvad er Kodelaboratoriet?

Kodelaboratoriet er et online videokursus til børn i alderen 8 år og opefter.
På kodelaboratoriet lærer børn og unge at kode deres egne computerspil og programmer.
Kurset er for begyndere og kan bruges uden nogen form for erfaring med programmering.

Kodelaboratoriet kan bruges af børnene selv, eller som en hyggelig fællesaktivitet mellem børn og voksne. Det kan også anvendes i skolen, som startskud på det nye fag “Teknologiforståelse”. Skriv til Rasmus for en introduktion på skolen: rasmus@kodelaboratoriet.dk

 

  • Hvad er kodning?

    Engang var kodning og programmering to lidt forskellige begreber i IT-verdenen, men i dag bruger vi både kodning og programmering om det sprog man bruger til at få et computerprogram til at virke.

 

  • Hvad betyder det at programmere?

Egentlig programmerer vi alle sammen nogen gange, f.eks når vi forklarer en bestemt rækkefølge til andre: “Først skræller du kartoflerne, så lægger du dem i gryden og dækker dem med vand, osv..”

I computerprogrammering bruger vi bare bestemte sprog og bestemte måder for at få computeren til at udføre vores opgaver.
På kodelaboratoriet bruger vi begynder-programmeringssproget Scratch.

 

  • Hvad er Scratch?

Scratch er et programmeringssprog for begyndere, som kan bruges af alle som gerne vil lære at programmere.
Scratch har sit eget online program, som ligger gratis og reklamefrit på nettet, og Kodelaboratoriet er en hjælp til at lære at bruge Scratch på en sjov og lærerig måde.

Scratch er udviklet af Massachusettes Institute of Technology, og er det mest anvendte kodesprog for begyndere over hele verden. Alt i Scratch er oversat til dansk.
Scratch består af en masse blokke som kan sættes sammen, lidt ligesom legoklodser, og det kaldes derfor “blokprogrammering”.

 

  • Kan børn lære at programmere?

JA! Alle kan lære at programmere. Hos kodelaboratoriet kan man lære det helt fra begynderstadiet, med en meget børnevenlig tilgang til programmering.

 

  • Hvordan kommer mit barn i gang med at programmere?

Der findes en masse online undervisning til børn som gerne vil lære at programmere, men Kodelaboratoriet udmærker sig ved at være på dansk, og målrettet børn og unge. Og så gør det jo ikke noget, at det samtidig er både godt gennemtænkt og sjovt.
På kodelaboratoriet kan du som begynder vælge mellem en grundig forklaring eller en hurtigere gennemgang. Vi lærer alle sammen forskelligt og i forskelligt tempo.

 

  • Hvor hurtigt kan man lære at kode og programmere?

Allerede i løbet af 5-10 minutter, kan børn programmere nok til at få noget på skærmen til at bevæge sig. For at blive rigtig god til det, skal man nok øve sig i et halvt års tid, som med alt andet.

Men de fleste bliver meget overraskede over hvor let det er at komme i gang, hvis man får den rigtige hjælp. På Kodelaboratoriet er du altid velkommen til at skrive med et spørgsmål om din programmering, hvis du støder på noget, du ikke kan løse.

 

  • Hvor hurtigt kan man lære at lave sit eget spil?

På Kodelaboratoriet synes vi at det skal være sjovt for børn at lære at programmere. Derfor starter vi med at lave et spil sammen.
Man kan vælge en hurtig metode, eller en langsommere mere grundig metode. det er helt op til dig selv. Du kan også prøve den hurtige først, og den grundige bagefter.
Efter et par timer på kodelaboratoriet har du dit første spil klar. Derefter kan du selv justere og ændre alt, så det bliver til dit helt eget spil.

  • Kan jeg bruge Kodelaboratoriet på en skole?

Ja! Kodelaboratoriet er et rigtig godt værktøj til at komme i gang med teknologiforståelse i skolen. Kontakt rasmus@kodelaboratoriet.dk for at høre mere om pris, skolelicenser mm.